Foliering af bilens karosseri er ikke reguleret i dansk færdselslovgivning. Reglerne for folie til bil deler sig efter hvor folien sidder, og skellet følger materialet: du må lægge folie på lakken i den farve og den finish du vil, uden at spørge nogen om lov. Ruderne er en helt anden sag, og det er dér de fleste kommer i problemer, for på forrude og forreste sideruder er påklæbet film slet ikke tilladt, uanset hvor lys den er.
Den asymmetri er god at kende, før bilen kører på værksted. Karosseriet er frit. Glasset er skarpt reguleret, og kontrollen ligger både hos politiet ved vejsiden og hos synsvirksomheden, når bilen skal til periodisk syn. Det er også forklaringen på at regler for folie på bil så ofte gengives forkert: de dækker to forskellige ting, og den samme rulle folie er lovlig på den ene zone og ulovlig på den anden.

Færdselsstyrelsens regler for syn handler om ruderne, lygterne, bremserne og konstruktionen. Karosseriets farve står ikke på listen, og folie på lakken er ikke nævnt som en ændring der skal godkendes. Motorstyrelsen har en tilsvarende liste over ændringer der kræver godkendelse hos en synsvirksomhed: trækkrog på biler registreret for mere end 8 år siden, ændringer af styreapparat, bremser, motor eller bærende konstruktion, ændring af køreklar vægt eller egenvægt med mere end 50 kg, og skift af drivkraft fra benzin til diesel. Farve står heller ikke der.
I praksis betyder det, at du går fra sølvgrå til mat sort uden at melde det nogen steder, og at folien går af igen uden spor, når den er lagt på hel og ubeskadiget lak. Til farveskift bruges vinyl folie til bil i støbt kvalitet, fordi den strækkes ind i kanter og omkring spejle uden at trække sig sammen igen bagefter. Den frihed gælder karosseriet alene. I samme øjeblik folien rammer glasset, skifter regelsættet.
Kravet er kort og til at måle: forrude og forreste sideruder skal have en lysgennemgang på mindst 70 % i det normale synsfelt, altså de 180 grader føreren ser ud igennem. Det gælder ruden som helhed, inklusive en eventuel toning der sidder i selve glasset fra fabrikken. Køber du en bil med tonede forreste sideruder fra ny, er den derfor lovlig, så længe de 70 % holdes.
Eftermonteret film er en anden historie. Forrude og forreste sideruder må ikke forsynes med solfilter i form af påsprøjtede eller påklæbede film, der helt eller delvist dækker ruden. Der er altså ikke tale om en grænseværdi du rammer med en meget lys film. Film på netop de ruder er ikke tilladt, uanset lysgennemgangen, og det er den detalje der oftest overrasker, fordi den samme film gerne må sidde få centimeter længere tilbage i bilen.
Én undtagelse findes, og den er målsat ned til millimeter:
Bag de forreste sideruder er der reelt frit slag, men ikke helt uden betingelser. Reglen for de øvrige ruder er formuleret som et synskrav og ikke som en procentsats: man skal kunne se gennem ruderne, selv om de har påsprøjtet eller påklæbet film. Det er derfor mørk toning af bagruderne er så udbredt på varevogne og på personbiler hvor bagsædepassagererne skal sidde i skygge, mens den samme toning ville koste en påtale hvis den sad en rude længere fremme.

Til gengæld udløser den mørke toning et krav om spejle. Nedsætter toningen lysgennemgangen til under 70 %, skal bilen have et udvendigt førerspejl i højre side, fordi det indvendige bakspejl ikke længere rækker til at se bagud. De fleste varevogne har spejlet fra fabrikken, men på en personbil der får tonet bagrude, skal det tjekkes inden folien lægges på. Skal bilen samtidig bære bilreklame, er de bagerste ruder en brugbar flade, fordi perforeret folie lader føreren se ud, mens trykket læses som en helflade udefra.
Her bliver kilderne selvmodsigende. Nogle danske sider skriver at et farveskift med folie skal anmeldes til Motorstyrelsen som ny farve, andre at der slet ikke findes en regel om det. Myndighedernes egne oversigter peger i samme retning: Motorstyrelsens liste over ændringer der skal anmeldes eller godkendes nævner ikke farve, og FDM’s gennemgang af registreringsattestens felter nævner den heller ikke blandt de ændringer der skal håndteres. Færdselsstyrelsens spørgsmål og svar om syn handler om ruderne, ikke om karosseriet.
Med et modstridende kildebillede er det forsigtige svar også det mest ærlige. Der er intet i myndighedernes egne lister der pålægger dig at anmelde et farveskift, men er bilen leaset, finansieret eller firmaejet, ligger begrænsningen et andet sted end i færdselsloven. Leasingaftaler har typisk deres egne bestemmelser om ændringer af køretøjets udseende, og dem skriver Motorstyrelsen ikke om. Tvivler du om netop din bil, koster det et telefonopkald til Motorstyrelsen at få svaret på skrift, og det opkald er billigere end at tage folien af igen.
Fire punkter dækker hele regelsættet:
Tommelfingerreglen er nem at huske, når du deler bilen op efter materiale i stedet for efter farve. Alt hvad der er lak, må du gøre med som du vil. Alt hvad der er glas, skal føreren kunne se igennem, og forruden plus de to forreste sideruder skal være helt fri af film. Holder du den grænse, er der ingen paragraf der stopper dig, uanset hvilken farve bilen ender med at have.
Bil-wrap.dk - en del af Kellmann Reklame A/S
Jernholmen 48A
2650 Hvidovre