
Den første ting en erfaren montør gør, når en bil kører ind til foliering, er ikke at tale om farver. Han går en runde om bilen med hånden fladt på lakken og lyset i en skarp vinkel, mærker efter overgange ved dørkanter, kigger på skærmkanterne forfra og bagfra og trykker let på de flader, hvor rust plejer at starte. Den runde tager fem minutter og afgør resten af opgaven. Lakken er nemlig ikke bare det, folien lægger sig ovenpå. Den er det underlag, hele resultatet hviler på, og et dårligt underlag bliver ikke bedre af at blive pakket ind.
Netop derfor er spørgsmålet om at wrappe en bil med lakskader det første, der skal afklares, og ikke noget der lige tages til sidst.
Det er også dét, der adskiller en professionel bil wrap fra en indpakning, der begynder at slippe efter halvandet år. Folien i sig selv er sjældent problemet, når den kommer fra 3M eller Avery Dennison og bliver monteret i et rent, tempereret lokale. Problemerne opstår, fordi vinylen bliver limet fast på noget, der i forvejen sad løst, og det opdager ingen på afstand af tre meter i et værkstedslys.
Gennemgangen er den samme, uanset om bilen er en tre år gammel firmabil eller en ti år gammel privatbil med historie. Formålet er at finde de steder, hvor vinylen enten ikke vil hæfte, eller hvor den hæfter så godt, at den tager lakken med sig igen ved afmonteringen. Begge dele er dyre, og begge dele er til at se på forhånd.
Findes ingen af de fem, er bilen klar. Findes en eller to på et enkelt panel, er spørgsmålet, om panelet skal udbedres først, eller om det skal holdes uden for folieringen. Findes de over hele bilen, er svaret ærligt nok, at pengene er bedre brugt på lakken end på vinylen, fordi folien i det tilfælde kun udskyder problemet et par år.
Den mest almindelige fejl er også den mest fristende. Bilen er lige blevet lakeret, den ser perfekt ud, og det virker som det ideelle tidspunkt at pakke den ind. Problemet er, at ny lak arbejder længe efter, at den ser tør ud: opløsningsmiddel og vanddamp afgasser gennem overfladen i uger, og lægger man vinyl ovenpå, bliver dampen fanget under folien. I praksis viser det sig som bobler et par uger senere og som et klæbelag, der aldrig får ordentlig kontakt med lakken. Grunden er altså ikke, at lakken er blød, men at den stadig afgiver noget.
3M skriver det direkte i bulletinen til 2080-serien: lakken skal være fuldt hærdet efter malingsproducentens anvisning, før folien monteres. Det betyder mindst 30 dage, og mange værksteder sætter grænsen ved 45 til 90 dage, før de overhovedet tager opgaven ind. Er lakken påført med et vandbaseret system, skal vedhæftningen testes først, fordi den ikke er givet på forhånd.
Spartlede reparationer har deres egen liste. 3M anbefaler, at områder repareret med spartelmasse slibes, grundes med epoxyprimer og helst afsluttes med OEM-lak eller klarlak, før der lægges folie på. Det lyder som en detalje for en autolakerer, men det er præcis den detalje, der afgør, om folien stadig sidder, som den skal, om fem år.

Garanti og faktisk levetid er to forskellige ting. Hvor længe en bil wrap holder afhænger af sol, vask og foliekvalitet, mens garantien afhænger af, hvad folien blev limet fast på i første omgang. Producenternes garantibetingelser er den mest oversete kilde i hele branchen, og de ligger frit tilgængeligt. 3M garanterer ikke folien på rustfrit stål, pulverlakerede metaller, vandbaseret maling uden forudgående test, omlakerede overflader med dårlig vedhæftning mellem lak og underlag, eller på køretøjer med rust, buler og lakskader.
Orienteringen af fladen tæller også med. 3M angiver for 2080-serien op til 8 år ved lodret eksponering, men kun op til 3 år vandret, og Avery Dennison arbejder efter samme princip, hvor tag og motorhjelm har kortere garanti end siderne på grund af UV-belastningen. Hverken slid eller glanstab er i øvrigt dækket af nogen Avery Dennison-garanti. Det forklarer, hvorfor det næsten altid er taget og motorhjelmen, der falmer først på en ældre wrap, mens dørene stadig ser friske ud.
For dig som kunde koger det ned til to ting. Bilens tilstand ved montering afgør, om du overhovedet har en garanti at gå til, og de vandrette flader er dem, du skal holde øje med, når folien nærmer sig fem år.
En bil med et enkelt omlakeret panel er ikke en dårlig bil. Den er bare en bil, hvor ét panel har en anden historie end de andre, og hvor lakkens vedhæftning til metallet er en ubekendt. Klæbelaget i moderne cast-folie er stærkt nok til at holde i årevis på en lodret flade i dansk vejr, og præcis den styrke bliver et problem, hvis lakken under folien ikke selv sidder ordentligt fast. Det er ikke folien, der fejler noget. Den gør nøjagtig, hvad den er lavet til.
Konsekvensen viser sig først flere år senere, ved afmontering af folien. På originallak fra fabrikken går folien af i hele baner uden at efterlade spor, og det er hele grundlaget for, at wrapping regnes som en reversibel løsning. På et panel med svag reparationslak følger lakken med op i flager, og så er skaden større, end den var, før bilen blev wrappet.
Ved du, at et panel har været om, så sig det til værkstedet inden monteringen. En montør laver en vedhæftningstest på et lille stykke og træffer et oplyst valg i stedet for at gætte.
Der er tre veje, og de koster forskelligt i tid frem for i vinyl. Den første er at få udbedret det, der skal udbedres, vente på at lakken hærder, og derefter folie hele bilen. Den anden er at holde de problematiske paneler uden for og folie resten, hvilket fungerer godt på tag, motorhjelm og spejle, hvor et bevidst farveskift ser tilsigtet ud frem for tilfældigt. Den tredje er at droppe folien på den bil og bruge pengene, når den næste bil kommer ind i flåden.
Ingen af vejene er en fiasko. Alle tre er bedre end at lægge vinyl på et underlag, der ikke bærer det, og opdage det den dag folien skal af igen. En wrap er en beslutning, du lever med i fem til syv år, og de fem minutter, montøren bruger på at gå rundt om bilen med hånden på lakken, er den billigste del af hele opgaven.
Overfladiske ridser i klarlakken dækkes fint af folien og gør hverken fra eller til. Dybe ridser, hvor du mærker kanten med neglen, tegner sig gennem vinylen og bør udbedres først. Er ridsen gået helt igennem til metallet, skal den behandles, ellers arbejder rusten videre under folien.
Mindst 30 dage efter malingsproducentens anvisning, og mange værksteder kræver 45 til 90 dage. Ventetiden handler om afgasning, ikke om hvor tør lakken føles.
Nej, ikke uden at rusten er stoppet og udbedret først. Folie er tæt, og fugt der allerede sidder under lakken, forsvinder ikke af at blive pakket ind. Producenterne undtager udtrykkeligt rust fra garantien.
Bil-wrap.dk - en del af Kellmann Reklame A/S
Jernholmen 48A
2650 Hvidovre